Husk – når din hest skal have tandlæge
Find hestens pas frem, og sørg for en god arbejdsplads med strøm og vand. En bedøvet hest står mest roligt, hvis vi kan undgå aktivitet og lyde omkring den. Tandlægen koncentrerer sig også bedre, hvis der er ro, og hesten står stille. Her er en stribe erfaringer og gode råd, som du og dine staldkammerater kan overveje før næste tandlægebesøg.
Har I samlet mange heste i samme stald?
I vælger en koordinator, som fortæller mig (gerne en liste på mail) hvor mange heste, der er meldt til tandlæge ;o)
Hver hest tager mellem 30-60 minutter – det er ikke muligt at forudsige præcist tidsforbrug – nogle heste er bange for nåle og skal bruge lidt tid på at blive trygge. Nogle ejere skal have råd om bid/trense, og nogle heste har problemer, som tager længere tid at behandle. Tidsplanen må være elastisk. I må meget gerne lave en rækkefølge, og hver hesteejer holder øje med dén, der er foran en selv. Det plejer af fungere fint, hvis der er et par stykker, som kan være fleksible og hoppe ind, hvis en ejer ikke er nået frem.
Jeg skriver journal og afregner efter hver patient, og jeg tager nogle gange en kaffepause, men det er svært at sætte tid på – vi snakker om det undervejs.
Hvor skal vi stå og ordne tænder?
Den ideelle plads til tandbehandling er et roligt hjørne af stalden, hvor der ikke er trafik frem og tilbage. Vi har brug for en vandhane eller en vandslange med klik-kobling, og gerne en stikkontakt inden for rækkevidde. Dagslys er fint, men gennemtræk kan være isnende koldt om vinteren, så det er skønt, hvis døren kan lukkes på kolde dage.
Vi skal undgå, at der køres med trillebør og muges ud mens jeg arbejder. Der skal ikke lukkes heste ud eller bæres sadler og foder forbi den bedøvede hest. Hvis nogen fejer staldgang, får jeg støv og snavs i skuffer og udstyr. Bedøvede heste sanser bevægelser og hører lyde. De reagerer ofte, hvis ejeren forlader dem under narkosen, og de kan vende hovedet hvis en anden hest trækkes forbi.
Det kan være godt at stå på en gummimåtte eller et strøet gulv, som er skridsikkert.
Alle heste bliver bedøvet
Vi kan bedøve hesten på den plads, hvor tandbehandlingen skal foregå, eller vi kan give den indsprøjtningen i boksen, hvor den er mere rolig, og derefter trække den over til ‘tandlægestolen’.
Hesten får indsprøjtningen i den store vene på halsen, og der går ganske kort tid, før den bliver træt og hænger med hovedet. I de første minutter kan man opleve, at den svajer og står usikkert på benene. De fleste hesteejere bliver bekymrede i denne fase, men heldigvis stabiliseres hesten ret hurtigt igen, og står som hovedregel pænt roligt under behandlingen.
”Hvad hvis hesten vælter?” Dét spørgsmål får jeg mange gange om dagen! Alle heste skal bedøves til tandundersøgelse, og jeg har derfor opbygget en god fornemmelse for, hvilken dosis bedøvelse, som passer til hver enkelt hest. Det sker utroligt sjældent – eller næsten aldrig – at en hest vælter i bedøvelsen.
Næste tandbehandling
Når din hest er færdigbehandlet, kan det være relevant at lægge bid og trense på den for at tjekke, om alt passer og er indstillet korrekt. Til sidst snakker vi om, hvornår hesten har brug for at få tilset sine tænder igen. Nogle heste skal til tandlæge en gang om året, andre hyppigere – fuldstændig ligesom vi mennesker skal behandles afhængigt af hvilke udfordringer, vi har i munden.
Ingen mad eller ridning efter behandlingen
Din hest må ikke æde, mens den vågner og skal derfor stå i en helt tom boks, eller være bundet i mindst en time efter endt tandbehandling. Dette gør man for at sikre, at hesten ikke synker noget foder som er tygget for dårligt. Foderet vil kunne sætte sig til en spiserørsforstoppelse, hvilket kan være livsfarligt for hesten.
Du kan gå en tur med hesten, når den er vågnet, for at sætte gang i fordøjelsen og få bevæget hals og nakke. Du må ikke ride din hest på selve dagen, hvor den har været bedøvet, men oftest er den helt klar dagen efter.
Jeg er uddannet dyrlæge og journalist, og jeg skriver blandt andet for online magasinet, Islandsk Hest.
Jeg kan li’ at lufte mine egne veterinære kæpheste, og jeg interviewer dyrlægekolleger om de emner, som de brænder for og er allerbedst til.
Målet er at få mange flere dyrlægefaglige indlæg i debatten om vores hestes ve og vel.
Har du gode ideer til emner, så skriv til mig!