Foredrag eller workshop
Har du og dine ridevenner eller klubkammerater lyst til at lære lidt mere om, hvad der gemmer sig dybt inde i munden på jeres heste?
Jeg har samlet tandhistorier og -fotos til et foredrag, som jeg gerne kommer ud til klubber og rideskoler med, hvis I ønsker en lærerig aften. Ind imellem gennemfører jeg en mundhuleundersøgelse på en beroliget hest, så deltagerne kan få lov at kigge med og selv mærke efter i munden.
Jeg kan li’ disse aftener, fordi jeg hører, hvad der optager jer hesteejere, og hvilke diskussioner I har vedr. tænder, foder, udstyr og hestevelfærd. Det er inspirerende og lærerigt for os alle.
Har I lyst til at høre mere om tænder, se billeder og kigge på tænder og kranier – så book et foredrag ved at ringe eller maile til mig.
Foredrag koster 5000 kr – med mindre vi aftaler andet. Jeg støtter meget gerne udbredelse af viden til hesteejere, så ring og lad os snakke om arrangementet, antal deltagere samt tid/sted – og så finder vi en pris.