EOTRH – en smertefuld omgang for din gamle hest

Rødt tandkød, løse fortænder og dårlig ånde er desværre ikke et sjældent syn hos ældre heste. Vi accepterer ikke rådne, stinkende tænder hos mennesker, og det skal vi heller ikke hos vores husdyr

Jeg vil forsøge at kaste lidt lys over en alvorlig lidelse, ”EOTRH”, som vi typisk ser i tænderne hos ponyer og heste over 15 år. Sygdommen er smertefuld for hesten og ildelugtende for ejeren. ”Equine Odontoclastic Tooth Resorption and Hypercementosis” er en lidelse, der primært angriber hestens fortænder. I sjældne tilfælde kan hingstetænderne (hjørnetænderne) og de forreste kindtænder også blive angrebet. Årsagen til EOTRH er ikke kendt, og forskerne leder efter svar og forklaringer, så vi kan forstå og forhåbentlig forebygge sygdommen.

Langvarig tandpine

De angrebne tænder bliver løse, og tandkødet bliver rødt og betændt og trækker sig tilbage. Betændelsen gør, at det lugter fælt, og der dannes dybe lommer, hvor bakterier breder sig ned langs tændernes rødder. Hvis man forestiller sig, hvor ondt en tandbyld eller blot en lille blist i ens egen mund kan gøre, så er det åbenlyst, at heste med EOTRH må have meget ondt i munden. Hver gang hesten skal tygge eller bide græs af, bliver der skubbet lidt til de løse og ømme tænder. Det kan stå på i mange år, før tænderne knækker eller falder ud, og i alle disse år, dage og uendeligt mange timer gør det ondt på hesten, når den spiser.

Betydningen af navnet, EOTRH

Selve det lange svære navn siger noget om sygdommen:

• Equine betyder hest
• Odontoclastic fortæller, at det er nogle celler, som hedder odontoclaster, som er aktive i udviklingen af sygdommen. Odontoclasternes normale job er at nedbryde tænders hårde strukturer, fx når mælketænder skal skrumpes og gøres svagere, så de blivende tænder kan skubbe dem ud.
• Tooth præciserer, at sygdommen rammer tænder
• Resorption fortæller, at der resorberes/nedbrydes knoglevæv
• Hypercementosis fortæller, at kroppen reagerer på ødelæggelsen af tænderne ved at opbygge store mængder af et andet tandmateriale, ”cement” på den del af fortænderne, som sidder fast i kæben. Dette ses som buler på tandkødet over den synlige del af fortænderne.

Vi har altså at gøre med en sygdom, hvor hestens egne celler går amok og angriber tandens rod under tandkødet. Bakterier fra mundhulen vokser vildt i det ødelagte væv og giver betændelse i tandkødet og i kæbeknoglerne. Nu reagerer kroppen og forsøger at reparere de skadede tænder ved at danne store mængder cement. Men betændelsen bliver gradvist værre og tænderne løsere. Lidelsen er ekstremt smertefuld.

En ny diagnose og en gammel lidelse

EOTRH er beskrevet første gang i 2004, selvom sygdommen nok har eksisteret meget længere. Årsagen til, at diagnosen stilles hyppigere nu end for ti år siden, er formentlig, at det er blevet almindeligt med regelmæssig undersøgelse og pleje af hestes tænder, samt at vi lader vores heste leve længe og blive gamle.

Behandling af EOTRH

Der har været forsøgt forskellige typer behandling, både medicinsk med langvarig antibiotika og binyrebarkshormoner, og at raspe fortænderne kortere for at lette presset på dem. Men den eneste rigtig effektive behandling på nuværende tidspunkt er at trække de angrebne tænder ud.
Dyrlægen tager røntgenbilleder af alle fortænderne for at danne sig et indtryk af, hvor alvorligt rødderne og kæben er angrebet og dermed beslutte, hvilke tænder der skal trækkes ud.

I slemme tilfælde er det nødvendigt at fjerne alle hestens tolv fortænder, og selvom det lyder barsk, kan det være den bedste løsning for hesten. Den klarer sig overraskende godt uden fortænder, den æder foder og hø, og den formår faktisk også at æde græs. Der er ingen tvivl om, at det er dyrevelfærdsmæssigt bedre for hesten at leve uden fortænder, end at have stærke smerter i tænderne hver gang den skal æde.

Etik og økonomi

Sygdommen EOTRH giver anledning til svære overvejelser for mange hesteejere. Man spørger sig, om det er rimeligt at operere en gammel hest? Et endnu vigtigere spørgsmål er, om det er OK at lade en hest leve med kronisk tandpine? Og så kommer økonomien: Det kan koste mange penge at få færdigbehandlet en mund, som er angrebet af EOTRH, og der er sjældent nogen forsikring, der dækker tandlidelser hos ældre heste. Man må som ejer nøje overveje de muligheder, man har. Ofte står valget mellem behandling og aflivning – det ikke nogen mulig løsning at lade hesten gå i smerter og ikke gøre noget som helst.

Tandløst grin og hængende tunge

Fortænder har meget lange ”rødder”, og når de bliver trukket ud, efterlader de store åbne huller i kæben, og det bløder temmelig meget. Ikke desto mindre vil de fleste heste kaste sig ud i at æde, straks efter operationen, når bedøvelsen har fortaget sig. Det er utroligt at se en hest tygge foder og hø samme dag, og endnu mere utroligt at se, hvor meget foder, der stritter ud af hullerne, når man som dyrlæge kontrollerer gummerne i dagene eller ugerne efter, at hesten har fået trukket tænderne ud. Ofte er det ejeren, der skyller med vand og blidt piller foder ud af sårene, hvis han/hun synes den slags er OK. Efter en måneds tid er gummen som regel helet nogenlunde op, tandkødet er igen lyserødt og lugten er aftaget. Hesten får nu et charmerende tandløst look, og den ender måske med at have tungen hængende lidt udenfor læberne, fordi der ikke er nogle tænder at støtte tungen op imod.

De fleste ejere oplever en tilfreds hest, der får humøret tilbage og spiser bedre end før operationen, og dermed nogle flere gode år sammen med en dejlig, ældre hest.

/Mette