Bidskader kan undgås
– og det er rytterens ansvar!
Den 19. december 2016
Hestens mund er følsom og fuld af reflekser, som sikrer, at hesten kan tygge og synke sit foder. Et metalbid kræver derfor tilvænning hos den unge hest, og det er vores ansvar, at biddet generer mindst muligt. Det er også vores ansvar at ride, så hesten ikke udvikler sår, klemmelus og trykskader i munden
Den 15. november 2016
En gråmulet gammel islænder går på folden og hygger sig. Den er på pension og har ikke været redet i flere år, så den har rigelig tid til at æde – men den taber sig! Når hestene blive ældre, dvs. over 20 år, bliver tænderne nedslidte, spytproduktionen mindskes og tarmens effektivitet falder – og kravene til fodring og pasning stiger
Den 18. august 2016
Traditionelt har vi behandlet hestetænder som et dødt materiale, vi kunne raspe, klippe og forme efter forgodtbefindende. Men tænder er ekstremt følsomme, og behandlingsmetoderne bliver hele tiden forfinet i takt med, at fagfolk over hele verden bliver dygtigere til tandbehandlinger. Der er dog en tankevækkende forskel på, hvordan hestetandpleje gribes an forskellige steder i verden..
Den 5. juli 2016
Overvægtige heste og græs med masser af sukker – dét er hvad mange islandshesteejere døjer med hver forsommer, når forfangenhed truer med at ødelægge deres elskede heste. Jeg har talt med dyrlæge Nanna Luthersson fra Hestedoktoren, som har indsamlet vigtig viden om de risikofaktorer, vi skal være særligt opmærksomme på
Den 15. februar 2016
“EOTRH” er en smertefuld omgang for en hest – og en ildelugtende oplevelse for ejeren. ”Equine Odontoclastic Tooth Resorption and Hypercementosis” angriber primært hestens fortænder, hvor tandkødet bliver rødt, og tænderne bliver løse. Det gør ondt, og man har som ejer pligt til at tage lidelsen og hestens smerter alvorligt. Årsagen til EOTRH er ikke kendt, og mange gange er den eneste behandling at trække de meget slemt angrebne tænder ud.
Den 15. februar 2016
Heste – og især islandske heste – er udstyret med en højt specialiseret pels. Om vinteren kan den tykke vinterpels regulere varmen i kroppen og modstå selv ekstreme temperaturer. Den kan også sørge for at komme af med overskudsvarme og genetablere en passende temperatur efter hårdt arbejde, hvor hesten har svedt.
Når vi lægger dækkener på hestene efter ridning, risikerer vi at forstyrre kroppens fine reguleringsmekanismer langt mere, end vi hjælper dem!
Den 18. december 2015
På Island er der tradition for at lade hestene få pause et par måneder om vinteren, og mange danske ryttere og hesteejere har taget fænomenet til sig. Men man skal tænke sig om, for to måneders inaktivitet gavner ikke altid. Jeg har talt med dyrlæge Rikke Schultz, som har beskæftiget sig med islandske heste i over 30 år og med dyrlæge Rikke Munk Andersen, som for tiden er i gang med en Ph.d. afhandling om træningsfysiologi hos sportsheste. Vi har talt om ’for og imod’ at give sin hest pause fra ridningen.
Jeg er uddannet dyrlæge og journalist, og jeg skriver blandt andet for online magasinet, Islandsk Hest.
Jeg kan li’ at lufte mine egne veterinære kæpheste, og jeg interviewer dyrlægekolleger om de emner, som de brænder for og er allerbedst til.
Målet er at få mange flere dyrlægefaglige indlæg i debatten om vores hestes ve og vel.
Har du gode ideer til emner, så ring eller skriv en mail – tak!
