Svedige heste – dækken eller ej?

Den 15. februar 2016

Luk din svedige hest ud på fold!

Denne artikel handler om vinterpelsens fantastiske egenskaber. Jeg har interviewet en dyrlægekollega, som også er professionel islandsheste-træner om, hvorvidt hun bruger dækken på svedige heste efter træning – det gør hun ikke…

Heste – og især islandske heste – er udstyret med en højt specialiseret pels. Om vinteren kan den tykke vinterpels regulere varmen i kroppen og modstå selv ekstreme temperaturer. Den kan også sørge for at komme af med overskudsvarme og genetablere en passende temperatur efter hårdt arbejde, hvor hesten har svedt.

Når vi lægger dækkener på hestene efter ridning, risikerer vi at forstyrre kroppens fine reguleringsmekanismer langt mere, end vi hjælper dem!

Vinterpels med plads til varm luft

Vinterpelsen består af en kort, blød underuld i bunden og længere dækhår, som vokser ud gennem underulden og lægger sig som et ”stråtag”, hvor regnvand kan løbe af, og sne kan ligge uden at smelte. Hestens hud under underulden er beskyttet af hudfedt, som afviser fugt og hjælper med at holde huden smidig, tør og varm. Mellem de små uldhår er der plads til luft, og denne luft bliver varmet op af hestens kropsvarme. Det betyder, at hesten kan være dejlig varm helt inde ved hudoverfladen, mens der er is i dækhårene. Dyrlæger i Sverige har udført temperaturmålinger på kødkvæg, hvis vinterpels er sammenlignelig med islandske hestes. De målte 25 grader inde ved huden, samtidig med at temperaturen var minus ti grader i de yderste hårlag.

Den svedige hest

Når man har redet om vinteren, vil mange gerne lægge et eller flere dækkener på deres heste. Det kan være for at holde på varmen eller for at tørre hesten. Men heste sveder for at komme af med overskudsvarme, så de har det ubehageligt med at blive pakket ind.

Hvis man lægger tunge dækkener på hesten, klapper de små luftrum i underulden sammen, og den naturlige genetablering af varm, tør luft inde ved hudoverfladen forstyrres. Faktisk kan man risikere at tvinge fugten ind på huden, hvor den netop ikke skal være, fordi den nedkøler hele hesten.

Ud på fold med det samme

Jeg har talt med dyrlæge og professionel rytter, Charlotte Cook, fra Stutteri Bakkeholm i Nordsjælland. Charlotte har beskæftiget sig med heste det meste af sit liv, og er nu både avler og berider af islandske heste. Hun og hendes hjælpere rider 15-20 heste hver dag året rundt, og de bruger aldrig dækkener efter ridning: ”Alle heste ryger direkte ud på fold efter træningen. De er ofte meget våde af sved, og vi har aldrig haft én eneste med luftvejslidelser eller andre problemer”. Charlotte fastholder, at hestene er lavet til at regulere varmen selv. De ruller sig og gnubber pelsen, og når sveden fordamper fra de våde og iskolde dækhår, er hesten allerede ved at varme luften op og blive tør inde ved hudoverfladen. Charlotte lukker også de heste ud, som er klippede på undersiden af halsen og ned på bringen. En fuldklippet hest skal man tage særlige hensyn til, da man har fjernet dens naturlige værn mod vind og vejr. Den har brug for at blive tørret og have dækken på.

Dækken eller ej

Diskussionen om dækkener er ofte meget præget af menneskelige følelser. Vi kan ikke udholde tanken om at stå med vådt hår i kold vind på en mark! Vi bliver påvirket af reklamer for dækkener, der ånder, isolerer og beskytter, men man skal huske på, at de, der taler, også lever af at sælge dækkenerne.

En sund islænder ved godt huld og med god pels har ikke brug for dækken efter rideturen.

Jeg vil anbefale, at man skridter sin svedige hest godt af, så den bliver færdig med at producere overskudsvarme og pulsen falder til ro – det er også godt for musklerne.
Hvis hesten skal stå inde og spise efter rideturen, kan man godt lægge et helt let/tyndt fleecedækken på, hvor vanddamp kan lægge sig uden på dækkenet. Det vigtigste er, at man ikke klemmer pelslagene sammen med tykke, tunge tæpper. Når hesten har spist, eller man skal videre, så er det OK at lukke en hest med våd overpels ud på folden igen. Den vil typisk rulle sig og gå ud og spise grovfoder på folden. Nu afhænger tørretiden af vind og vejr, og en normal, sund og rask hest kan fint holde varmen så længe.

Sund fornuft og gode forhold

Et norsk studie, som er Publiceret i Equine Veterinary Journal*, viser, at der er store individuelle forskelle på, om heste fryser. Studiet konkluderer, at enhver hest er unik, og man må derfor aldrig bedømme, om den fryser, ud fra dens race og udseende, og heller ikke lytte til ”regler”, som er opstået blandt ryttere i stalden. Man skal kigge på den enkelte hest og sikre, at den trives.

Heste skal have godt huld og god pels, der beskytter dem. Har man en gammel eller mager hest, kan den lettere komme til at fryse, og så må man tage hensyn og hjælpe den mere.

De fuldklippede islændere har ikke mulighed for at regulere temperaturen, og derfor går mange af dem med dækken i de kolde måneder – både ude og på stald.

De allerfleste heste tåler dog vinteren helt fint – ja de trives rigtig godt, hvis de har fået mulighed for at vænne sig til livet udendørs, sætte pels og har adgang til rigeligt grovfoder. Heste holder varmen ved at spise og fordøje mere, når det er koldt. De får også varme ved at bevæge sig rundt på folden og lege med andre heste, så det er vigtigt at sørge for, at de har god plads og godt selskab!

Rigeligt med drikkevand

Heste har brug for at drikke temmelig meget, når det er koldt, fordi de udelukkende spiser tørt grovfoder og ikke får ret meget væde fra fx græs. Heste skal have adgang til vand, som bliver holdt frostfrit, men frostfrit vand kan stadig være meget koldt. Det kolde vand nedkøler kroppen indefra, og det kan være ubehageligt at drikke store mængder.
Det er utroligt vigtigt og ret enkelt at modvirke kolik ved at sørge for, at hestene får drukket nok. Tilbyd fx hestene lunkent vand, når du skal ud at ride eller lige har redet. Hesteejere har ofte travlt med af give müesli, udblødte roepiller, mash og andet foder efter ridning, men man kan med fordel kanalisere noget af sin kærlige omsorg via en spand dejlig lunken vand, som er let at drikke i kulden.

En hest uden dækken er som en fisk uden cykel

Heste, der har vænnet sig til livet i løsdrift og sat god pels, klarer temperaturreguleringen fint, både når vinden blæser iskoldt fra nord, og når de sveder og skal af med overskudsvarmen efter træning. Kort sagt, hestene er virkelig ”smart designet”, og vi skal lade være med at forstyrre dem!

* Jørgensen, G.H., Aanensen, L., Mejdell, C.M. & Bøe, K.E. 2015. Preference for shelter and additional heat in horses exposed to Nordic winter conditions. Equine Veterinary Journal, 2015 Oct 28. doi: 10.1111/evj.12522. [Epub]

/Mette

Print Friendly, PDF & Email

Jeg er uddannet dyrlæge og journalist, og jeg skriver blandt andet for online magasinet, Islandsk Hest.

Jeg kan li’ at lufte mine egne veterinære kæpheste, og jeg interviewer dyrlægekolleger om de emner, som de brænder for og er allerbedst til.

Målet er at få mange flere dyrlægefaglige indlæg i debatten om vores hestes ve og vel.

Har du gode ideer til emner, så skriv til mig!