Islændere er i højrisiko for forfangenhed

Den 5. juli 2016

Velbegrundet bekymring og en jungle af gode råd og regler. Dét er hvad mange islandshesteejere døjer med, når forfangenhed truer med at ødelægge deres elskede heste. Dyrlæge Nanna Luthersson fra Hestedoktoren, har indsamlet vigtig viden om de risikofaktorer, vi skal være særligt opmærksomme på:

Forfangenhed er en smertefuld, invaliderende og livstruende sygdom. Sygdomskomplekset starter med en “betændelsestilstand” i hovene, som ødelægger hovens indre struktur. Hovbenet løsner sig fra hornvæggen, og det giver varige forandringer, som kan invalidere hesten. Forfangenhed er en kompliceret lidelse med mange udløsende faktorer, og Nanna Lutherssons studie af 110 forfangne heste og 80 raske kontrol-heste forsøger netop at indkredse de vigtigste årsager og tendenser.

Alle heste i studiet blev diagnosticeret af dyrlæger og fulgt i op til et år med undersøgelse og interviews med ejerne. De vigtigste risikofaktorer er:

  • Ponyer af koldblodsrace
  • Skift i græs
  • Fedme
  • Hormonelle lidelser

Nanna Luthersson fortæller, at ponyer af koldblodsrace har størst risiko for at blive forfangne, dvs. racer som islændere, shetlændere, fjordheste, dartmoor osv. – vallakker og hopper rammes lige hyppigt. Det blev tydeligt under studiet, at ændringer i fodring/græsning har stor betydning. Græs af høj kvalitet med stort næringsindhold er farligt for hestene, ligesom pludselige foldskift og ændring af arealet kan fremprovokere forfangenhed. Stabilitet er et nøgleord.

Fedme var en hyppig fællesnævner hos de heste, som udviklede forfangenhed. Og når man siger fedme hos heste, skal stofskiftesygdomme som Equine Metabolic Syndrome (EMS) og Cushing overvejes og undersøges.

Et vigtigt fund i Nanna Lutherssons undersøgelse var, at 33% af de heste, som bliver forfangne, ender med at blive aflivet indenfor et år, og at risikoen for at dø af forfangenhed er størst hos heste, som bliver syge om vinteren – disse heste lider nemlig ofte af EMS eller Cushing.

Heste får livsstilssygdomme – af os

Fedme hos heste er en livsstilssygdom, der minder om menneskers type II diabetes. Mange af os fodrer vores heste for meget hele året og kæmper for at holde dem på jordfold om sommeren for at undgå det farlige græs. Det resulterer ofte i meget små arealer med næsten ingen mulighed for fysisk aktivitet. Dét forpligter! De skal motioneres dagligt, så de ikke står på et frimærke og hænger dag ud og dag ind. Motion er ligeså vigtigt som restriktiv fodring i forebyggelsen af forfangenhed, fordi motion påvirker stofskiftet.

Forebyggelse af forfangenhed handler om at styre hestens foderstand. Ifølge forsker, Raymond J. Geor, fra Michigan State University skal man begrænse kalorieindtaget, være omhyggelig med græsning og helt undgå kornprodukter og sukkerholdige foderblandinger for at få hesten til at tabe sig. For egen regning vil jeg tilføje, at heste klarer sig fint på grovfoder som hø, wrap, græs og halm – de er skabt til den slags foder fra naturens hånd. Et vitamin/mineraltilskud kan være på sin plads, men kornprodukter, melasse etc. er et menneskeskabt behov, som i værste fald kan skade hestene.

”Forebyggelse af høj Insulinproduktion
er nøglen til forebyggelse af forfangenhed”

 Mange overvægtige og fede heste udvikler Equine Metabolic Syndrome (EMS) som blandt andet indebærer insulinresistens. Det betyder, at hestene producerer meget store mængder af hormonet insulin, når de spiser, uden at det rigtig kan optages i cellerne og virke efter hensigten. Hestene får meget højt blodsukkerniveau og dét øger insulinproduktionen yderligere – den onde cirkel kører. Motion har en rigtig gavnlig effekt på produktionen af insulinreceptorer (som sørger for at insulin kan transporteres ind i cellerne) og på at få slanket hesten. Derfor er daglig motion utroligt vigtig – og jo mere jo bedre!

Insulin forstyrrer hovens fine strukturer

Man antager, at det høje niveau af insulin i blodet (hyperinsulinæmi) giver forfangenhed, fordi insulinet påvirker modstanden i blodårene i hoven og dermed cirkulationen i hoven, mens en anden teori peger på, at det høje insulinniveau giver en betændelsestilstand (inflammation), der nedbryder de bløddele i hoven, som holder hovbenet fast under hovvæggen. Hvis hovbenet løsner sig fra indersiden af hovens hornvæg, vil hovbenet dreje, synke nedad og give hesten uudholdelige smerter.

Forebyggelse og forståelse

Ca. 90-95% af forfangenhedstilfældene skyldes problemer med sukkerstofskifte og meget høj produktion af insulin, mens tilvænning til græs og deraf følgende fordøjelsesproblemer kun udløser 5-10% af forfangenhederne. Traditionelt har vi fokuseret mest på at ”indgræsse” hestene gradvist, og derfor er det så frustrerende, at de alligevel kan blive forfangne.

“Det vigtigste er, at hestene har
et konstant, lavt indtag af kalorier”

Der er ingen skudsikker opskrift på håndtering af islændere på græs i forsommeren, men det allervigtigste princip er at sørge for, at hestene har et konstant, lavt indtag af kalorier (græs), og at de bliver motioneret så meget som muligt.

Det betyder, at:

  • Man skal undgå store forandringer, hvor hestene pludselig får mere græs eller græs af kraftigere næringsværdi
  • Stribegræs kan være farligt, hvis hestene hver 3-4. dag får en pludselig stor mængde græs og dermed sukker, som udløser en top i insulinproduktionen
  • Skift mellem to folde, så den ene ”får fred” mens hestene græsser den anden ned kan forvolde store udsving i insulinproduktionen og dermed skade
  • Husk at styre kalorieindtaget hele året, så hestene på intet tidspunkt bliver overvægtige
  • Det kan være lettest at styre sine hestes kalorieindtag ved at holde dem permanent på en godt nedgnavet fold og eventuelt supplere med wrap, hvis de ikke har mad nok
  • Hold stofskiftet i gang ved at ride og motionere hestene så meget som muligt!

Forståelse og forebyggelse er bedre end behandling, og dyrlæge Nanna Luthersson har udover undersøgelsen, ”Laminitis: Risk factors and outcome in a group of Danish horses”, skrevet om behandling og fodring af forfangne heste – læs mere på Hestedoktorens hjemmeside og på portalen ”Netdyredoktor”.

/Mette

Print Friendly, PDF & Email

Jeg er uddannet dyrlæge og journalist, og jeg skriver blandt andet for online magasinet, Islandsk Hest.

Jeg kan li’ at lufte mine egne veterinære kæpheste, og jeg interviewer dyrlægekolleger om de emner, som de brænder for og er allerbedst til.

Målet er at få mange flere dyrlægefaglige indlæg i debatten om vores hestes ve og vel.

Har du gode ideer til emner, så skriv til mig!